VASK & PLEJE

DET SKAL DU VIDE

Når vi udvælger materialer til vores styles, vægter vi især, at de skal være lækre, ansvarlige og lette at bruge. Men vi ser faktisk også på, om de er nemme at vaske og pleje, så de kan fungere i en travl hverdag. Og selvom vi allerede har forsøgt at gøre det nemt, vil vi gerne det endnu lettere - mange af os efterlever nemlig, hvis vi må være så direkte, nogle lidt forældede dogmer i forhold til tøjvask. 

Vi vasker for hyppigt

Smider du automatisk dit tøj til vask efter 1-2 ganges brug? Det er du ikke ene om, men i mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt. Tværtimod udsættes tøjet for unødvendigt slid ved for hyppig vask. Selvfølgelig er der forskel på, hvor tæt vi bærer forskelligt tøj på kroppen, og dermed også på, hvor stort behovet for vask er, men i mange tilfælde kan man med fordel starte med at friske tøjet op ved noget så simpelt som luftning. 

Naturlige fibre som bomuld og uld udvikler i hovedreglen mindre lugt end syntetiske materialer. I tillæg har de (især ulden) nogle ret geniale selvrensende egenskaber, som du med fordel kan udnytte. Eksempelvis kan du hænge dit tøj tæt ved et åbentstående vindue eller udenfor. Ja, faktisk kan en tur i fryseren også virke. Og har du ikke lyst til at have det samme på dagen efter, er der ingen skam i at hænge det tilbage i skabet. 

Har du fået en plet på tøjet, er det heller ikke sikkert, at en tur i vaskemaskinen er den første og bedste løsning. Tværtimod kan langt de fleste pletter reddes med lidt klart opvaskemiddel, hvis blot det påføres hurtigt efter, at skaden er sket. Ved sygdom anbefaler vi dog altid, at du giver tøjet en vask for god ordens skyld.

Vi vasker for varmt (og forkert)

Står du overfor at skulle vaske? De temperaturer, mange af os vasker ved, stammer fra en tid, hvor vaskemidlerne og -maskinerne langt fra havde samme egenskaber, og i dag findes et væld af midler, der effektivt vasker rent ved 15-30 grader. Når vaskemærket i dit tøj anbefaler 40 grader, skal det således forstås som en maksimaltemperatur.

Foruden temperaturen, er doseringen af dit vaskemiddel faktisk også ganske afgørende for både at vaske rent og skånsomt. Her er det vigtigt at følge doseringsanbefalingerne på emballagen, og selvom det kan koste lidt øvelse at måle af indledningsvist, bliver det hurtigt lettere. 

Ved vask af uld (og silke) anbefaler vi, at du kun bruger et vaskemiddel, der specifikt er beregnet til disse materialer, da du ellers kan risikere at dit vaskemiddel indeholder enzymet protease, der nedbryderne de proteiner, materialerne består af. Og ved vask af syntetiske materialer anbefaler vi, foruden en Guppyfriend, at du undlader eventuelle skyllemidler, da de gør det sværere for de syntetiske materialer at slippe eventuel lugt. 

Guppyfriend - Kampen mod mikroplast

Når du vasker syntetisk tøj i eksempelvis nylon, polyester og akryl, vil der uvilkårligt frigøres såkaldte mikrofibre. Mikroplasten, som fibrene består af, er svært nedbrydelig, og selvom vi ikke kender de konkrete miljømæssige konsekvenser ved udledningen af mikroplast, mistænkes de for at kunne gøre omfattende skade. Og selvom vi ikke producerer meget i syntetiske materialer,  vil vi gerne gøre opmærksom på udfordringen. Globalt udgør syntetiske materialer nemlig op mod 60% af de tekstiler, der produceres på årlig basis. 

Derfor har vi valgt at føre Guppyfriend - er en vaskepose, produceret af non-profit organisationen STOP! Micro Waste, der opsamler flertallet (op mod 86%) af de mikrofibre, der udledes under vask. 

HVAD BETYDER ALLE SYMBOLERNE?

Læs med her

Vask

Når du ser symbolet for vask (den lille balje), er det først og fremmest vigtigt at bemærke, at tallene angiver en maksimaltemperatur. Er der kryds over vaskesymbolet, betyder det, at tøjet slet ikke bør vaskes, og er der angivet en hånd, betyder det, at tøjet bør vaskes i hånden. Er der ingen streger under ikonet, betyder det, at du kan vaske på normalt program, mens én streg betyder, at du skal vælge et skånsomt program med færre omdrejninger, og to streger betyder, at du skal vælge et ekstra skånsomt program, eksempelvis beregnet til uld eller silke. 

Blegning

Symbolet for blegning er en trekant. Et kryds over trekanten betyder, at du skal undgå blegning, mens bogstaverne CL i trekanten betyder, at tøjet tåler klorblegning.

fortsættelse..

Tørretumbling

Symbolet for tørretumbling er en firkant med en cirkel i. Er cirklen tom, betyder det, at du kan tørretumble som normalt. Er der prikker i cirklen, angiver disse, hvor høj en temperatur, du kan tørretumble ved (1 er lav temperatur, 3 er høj). Er der derimod kryds over symbolet, betyder det, at du ikke bør tørretumble tøjet.

Tørring

Symbolet for tørring er en firkant. Er der angivet en bue i toppen af firkanten, betyder det, at du kan tørre tøjet på f.eks. din tørresnor. En vandret streg i firkanten betyder, at tøjet skal tørre liggende (f.eks. for at undgå, at det strækker sig ud af facon), diagonale streger betyder, at det skal tørre i skyggen, og tre lodrette streger betyder, at tøjet bør dryptørre hængende. 

Fortsættelse...

Strygning

Symbolet for strygning er et strygejern. Er der kryds over strygejernet, betyder det, at du ikke bør stryge det pågældende tøj. Er der derimod prikker i strygejernet, angiver disse, hvor høj temperatur, du må stryge ved (1 er lav temperatur, 3 er høj). Vil du skåne dit tøj mest muligt, kan du dog med fordel dampe det i stedet. 

Rens

Symbolet for rens er en cirkel. Hvis der er kryds over cirklen, bør rens undlades. Et F betyder, at tøjet kun kan renses kemisk, et P betyder, at tøjet tåler alle typer rens (pånær trichlorethylen), og et P med en streg under betyder, som ved vask, at det skal gøres skånsomt.

...og til sidst!